Overvejer du at skifte til induktion? Har du spørgsmål om hvad induktion er, hvordan det virker. Hvilke fordele der er ved induktion og hvad du skal være opmærksom på, når du køber gryder til induktion. Svarene finder du alle her, hvor vi har kigget nærmere på induktion og induktionsplader og køkkenudstyr
Hvad er induktion og hvordan virker det?
Induktion er en nyskabende opfindelse indenfor madlavning. Induktion er en varmekilde, der består af spoler, der ligger gemt under induktion kogepladens overflade. Disse spoler udsender en elektrisk strøm, der skaber et magnetfelt i og omkring spolen.
Denne form for varmekilde adskiller sig fra andre typer kogeplader, da det ikke er selve kogepladen, der bliver varm, men kun gryden, kasserollen eller panden.
For at kunne bruge en induktionskogeplade, så kræver det, at dine gryder har en magnetisk bund. Magnetfeltet skaber nemlig en elektrisk strøm i dine gryder og panders bun og det er på grund af denne modstand, at gryden bliver varm.
Hvad er en induktion kogeplade?
Induktions kogepladens mange fordele har fået salget til at eksplodere de seneste år – og ikke uden grund. Ikke kun er induktion lækkert at lave mad ved, fordi du hurtigt kan ændre temperaturen og dermed have mere styr over madlavningen.
Men en induktion kogeplade er også langt mere energibesparende end typer kogeplader. Det giver god samvittighed og kan også mærkes på kontoen.
Når det kommer til rengøring, så vil du sjældent opleve udfordringer da selve kogepladen aldrig bliver voldsom varm, det gør, at madrester ikke så let brænder på. Er uheldet ude, gør glaspladen det let at fjerne med vand og sæbe eller en skraber.
Fordele ved induktion
Det er ikke uden grund, at der er så meget hype omkring induktion og induktions gryder og pander. Fordelene ved denne madtilberedningsform er utallige. Men de vigtigste må være;
- Øjeblikkelig temperaturregulering
- Kogepladen er ikke varm efter brug
- Energibesparende
- Rengøringsvenlig
Gryder og pander til induktion
Det er ikke sikkert, at du kan bruge dine gamle gryder og pander, hvis du ikke tidligere har haft induktion. For at induktions kogepladen bliver varmeledende, så kræver det, at du bruger magnetiske gryder og pander.
Et materiale som støbejern er magnetisk i sig selv og derfor fremragende til induktion. Ved andre ikke magnetiske materialer lægges der et magnetisk lag i bunden af gryden eller panden, for at opnå magnetismen.
Du kan undersøge, om du kan bruge dine nuværende gryder ved at checke med en magnet om de er magnetiske. Er det ikke tilfældet, er der heldig masser af lækkert køkkenudstyr til induktion på markedet.